Hvad koster det at låne?

Hvad har en ferie, en bil, et kørekort eller fyraftensøl til fælles? De koster alle penge. Nogle gange er der bare ting, som man ikke har tid eller lyst til at spare op til, over flere måneder eller år, fordi man har brug for det nu.

Til de ting kan du ansøge om penge, men ligesom med alt andet, kan et lån variere meget i pris. Det er klart billigere i øjeblikket, sammenlignet med fx. for 10 år siden. Renter og omkostningerne ændrer sig med tiden, men i denne artikel får du et indblik i, hvad der påvirker dine omkostninger og prisen på lån.

Faktorer der påvirker dine låneomkostninger

Et lån er for det meste ikke gratis, men i nogle tilfælde vil det være billigere end i andre. Når du skal søge penge vil prisen variere på grund af en masse forskellige faktorer. Herunder er nogle af de væsentligste listet.

Udlåner

Først og fremmest afhænger prisen jo selvfølgelig af, hvor du tager lånet. Forskellige banker har forskellige tilbud, ligesom forskellige lånefirmaer har forskellige tilbud. Det er op til dig at sammenligne dig frem til, hvor du kan få den bedste pris.

Indkomst

Langt de fleste udbydere vil kigge på din økonomiske situation og særligt på din indkomst. De er meget mere tilbøjelige til at give dig et godt lån, hvis du har en fast indkomst, end hvis du arbejder deltid rundt omkring. Hvis din indkomst er høj hjælper det, men en lav indkomst er ikke ensbetydende med, at du kun kan få dårlige lån.

Helt overordnet vil en fast solidt indtægt give dig en bedre kreditvurdering, hvilke som hovedregel medfører lavere renter og omkostninger. Det er logisk, da udlånerens risiko derved er mindre.

Sikkerhed

Hvis du har et hus, en bil eller noget andet, der er mange penge værd, vil det helt sikkert også have en effekt på renterne. Udbyderen vil være sikker på at få sine penge og vil derfor være mere tilbøjelig til at give en god pris.

Man skelner typisk mellem lån med og uden sikkerhed. Sidstnævnte er det du søger online, mens førstnævnte er det mest normale i banken, fx. ved boligkøb.

Indhent altid flere tilbud, for den billigste løsning

Som nævnt tidligere spiller valg af udbyder en kæmpe rolle, når prisen af dit lån skal findes. Derfor er det altid en god idé at sammenligne de forskellige banker og online firmaer, så du får det billigste. Hvis du har fået et tilbud fra et lånefirma eller en bank, kan du eventuelt gå til en anden udbyder og høre, om de kan gøre det bedre.

På den måde får du spillet dem ud mod hinanden, og til sidst får du det bedste tilbud. Så gør dig selv en tjeneste og klik lidt rundt på internettet, inden du springer på det første det bedste tilbud. Det ville være ærgerligt at skulle af med mere end højst nødvendigt, når du i forvejen ikke har de store midler at gøre med.