Økonomi kan være en svær størrelse. Undersøgelser fortæller, at ikke alle unge mennesker mestrer at holde styr på indtægter og udgifter. De stifter gæld, låner af familie eller ender i RKI.
Hvis du som ung har svært ved at få pengene til at slå til, kan det være du overvejer at tage et lån. Det er bare ikke altid, at banken vil hjælpe dig – både på grund af din alder eller fordi du måske har lav indtægt. For mange unge har begrænset økonomisk kendskab, så vi gør dig klogere på 3 begreber du bare skal kende til.
Mange unge ved for lidt om økonomi
Grundene til, at det ender med, at nogle unge står i RKI som dårlige betaler, kan være mange. Men det har i hvert fald en del at gøre med, at mange unge slet ikke ved nok om økonomi.
Skolerne lærer de fleste at regne og stave, men ikke altid, hvordan en privatøkonomi hænger sammen, og hvad der skal til for at få den til at køre rundt.
Det er én af grundene til flere snakker om at økonomi bør komme på skoleskemaet. For det bør læres fra en ung alder og er helt naturligt at inkludere i matematiktimerne – eller som forlængelse. Det er jo tal det hele.
3 begreber du skal kende til
Hvis du står i den situation, at du skal have et lån, fordi du gerne vil have et nyt TV eller mangler penge på kontoen, så er der især tre begreber, du skal vide noget om, inden du takker ja til et online lån.
1. ÅOP: Årlige omkostninger i procent står ÅOP for. Begrebet dækker over de samlede udgifter, du skal betale hvert år, som procent af det samlede lånebeløb. Det vil altså sige, at du skal holde virkelig godt øje med tallet, der står ved ÅOP, for det er det, der viser, hvor dyrt dit lån ender med at være alt i alt.
For selv om en låneudbyder lokker med en lav rente, kan der være høje gebyrer, som ender med at gøre det dyrere end ventet. Derfor er det ÅOP, du skal bruge, hvis du vil sammenligne udbydere og tilbud med hinanden.
2. Månedlig ydelse: Den månedlige ydelse er det antal kroner og ører, du skal betale hver måned til din kreditor. Jo længere en løbetid du vælger, desto lavere bliver den månedlige ydelse. Men det gør så lånet dyrere alt i alt, fordi der påløber flere renter på. Derfor skal du sigte efter så høj en månedlige ydelse som mulig.
3. Rådighedsbeløb: Rådighedsbeløbet er det beløb, du har tilbage af din månedlige indtægt, efter du har betalt for bolig, mad, forsikringer og alle andre faste udgifter. Det er størrelsen på dit rådighedsbeløb, der kan fortælle dig noget om, hvor høj en ydelse, du kan betale hver måned. Men undgå at presse økonomien så meget, at din månedlige ydelse kan risikere at overstige dit rådighedsbeløb, for det kan blive dyrt.
Det handler om at finde en god balance og hvis du er det mindste i tvivl, bør du søge hjælp hos dine forældre, din bankrådgiver eller lignende.